eCommerce & PIM

Gode sammen og hver for sig...

eCommerce

Der kan være mange overvejelser omkring, hvordan en e-handelsløsning skal implementeres i en virksomhed. En række forhold indvirker på, hvordan opgaven løses optimalt. Vi har mange års erfaring med mange spændende projekter. Vi kan hjælpe med at lægge planen, strategien og de overordnede mål for projektet, samt at sikre en succesfuld implementering. Endeligt også at stå for en løbende optimering.

Designfasen af et eCommerce projekt er i dag en selvstændig disciplin. Vores designere og UX folk kan hjælpe jer med at afklare mulighederne med jeres webdesign & online markedsføring.

Structs e-handelsløsninger spænder lige fra basisløsninger til dybt specialiserede og kundetilpassede løsninger. Fælles for alle projekter er, at vi følger den tydelige trend i markedet og implementerer dem på modent standardsoftware bygget på Microsoft teknologi.

 
 

PIM - Produktdatabase

En forudsætning for succes med e-handel er at man har godt styr på sine data. Et PIM system er designet til at tage sig af håndteringen af produktrelaterede data og er et stærkt værktøj for organisationen til at vedligeholde og styre alle processer og workflows omkring produktdata.

Dette sker i tæt forbindelse med virksomhedens økonomisystem (ERP). PIM systemet er anvendeligt til at lagre, strukturere, vedligeholde og distribuere de data, som beskriver virksomhedens produkter. Det drejer sig bla. om produktbeskrivelser, produktattributter, produkternes indbyrdes relationer, sprogversioner, tilknyttede filer, tegninger, video og billeder.

Structs konsulenter er blandt de førende PIM eksperter i Europa. Structs PIM løsning er baseret på kombinationen af det bedste fra 15 års erfaring med PIM og standard software Et godt implementeret PIM system bliver både et oplagt bibliotek og dataleverandør til virksomhedens web og e-handelsløsning samt til andre online løsninger, punch-out, tryksagsproduktion osv.